Kontakt

+45 3315 5050

Send en besked

Klientoplysninger

Hector & Co.

Pakhus 4, Nordhavn

Kalkbrænderiløbskaj 4

2100 København Ø

Tel: +45 3315 5050

E-mail: info@hector-co.dk

CVR-nr. 38 22 89 86

Hector & Co. ledes af advokat Martin Hector (H), som er beskikket af Justitsministeriet og medlem af Advokatsamfundet samt Danske Advokater.


Samleklientkonto

Hector & Co. har klientkonto i Sydbank A/S.


Forsikring

Hector & Co. har tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler i Codan Forsikring A/S, Gammel Kongevej 60, 1790 København V, der dækker al dansk advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksomheden udøves i Danmark. 


Regler mod hvidvask

Hector & Co. er underlagt lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Derfor skal klienter oplyse navn, adresse og CPR- eller CVR-nr. ved oprettelsen af en sag og i nødvendigt omfang fremlægge dokumentation herfor. For selskabers vedkommende skal der også foreligge oplysninger og dokumentation for reelle ejerforhold.

Vi må ikke påbegynde sagsbehandlingen, før vi har modtaget alle de påkrævede identitetsoplysninger. Oplysningerne opbevares i henhold til loven i minimum fem år efter klientforholdets ophør.

Klientens afgivelse af identitetsoplysninger m.v. anses for et samtykke til, at vi må videregive disse til finansielle institutioner m.v. til brug for opfyldelse af de pligter, der følger af hvidvaskloven.

Hvidvaskloven forpligter os endvidere til at undersøge transaktioner, hvis der opstår mistanke om tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. I den forbindelse kan vi også være forpligtede til at underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet eller Advokatsamfundet.

Information om de advokatetiske regler og Advokatrådet kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside.